Jetsmark Skakklub

Fårup 2003

Så var der igen inviteret til skaklejr i samarbejde med Fårup Sommerland. Denne gang skulle skakken foregå på skolen, og vi besøgte så parken et par gange. Oprindelig havde vi også planlagt løb og fodboldkamp, men da de svenske spillere, til Matti Virolainens store frustration, stort set ikke ville deltage, da det kom til stykket, valgte de at blive hjemme.
Vi ønsker dog begge, at samarbejdet skal fortsætte, så Matti har inviteret os over til Gøteborg til næste sommer, og så må vi finde ud af, hvad der fik de svenske spillere til at blive hjemme.
Men danskerne fik til gengæld spillet mere skak på de 6 dage, end vi før har prøvet. Teori og undervisning om formiddagen og så kampe eller besøg i Fårup om eftermiddagen.
Styrkemæssigt var der en del forskel på de små og store, så teorien (og nogle af turneringerne) var delt op i 2 niveauer. De yngste arbejde med bronzespringeropgaver, og de ældste havde mere varierede opgaver. Der var Jakob Rathlev leder den første halvdel og Allan Rasmussen den anden halvdel.
Merete Søndergaard hjalp mig med de små de første par dage, i det vores normale juniortræner Morten Grubert fik mere og mere travlt med at holde sammen på rengøring og reparere senge på vandrehjemmet end planlagt.
Fredag holdt vi grillfest i Fårup Sommerlang for deltagere og forældre, og sædvanen tro var vejret netop denne dag noget ustabilt, men det lykkedes dog at gennemføre arrangementet udendørs ved søen. I år var der denne aften ikke nogen, der tippede i kanoen, men de var også advaret om muligheder for problemer, i det Jakob Rathlev først på ugen havde haft alle sine personlige papirer, penge og mobilen (adskilt i samlesæt) ligggende til tørre i solen!!

Herunder billeder fra Fårup Cup. Og vil du se lidt nærmere på dem, skal du klikke på billederne:

Fårup Cup Gr. A Fårup Cup Gr. B Fårup Cup Gr. C Fårup Cup - Nik og Mads
Vindere i gr. A
Louise, Steffen, Jakob
Vindere i gr. B
Nanna, Lasse, Simon
Vindere i gr. C
Klaus, Helene, Simoni
Fighterpokalerne tilfaldt
de knap så rutinerede:
Nikolaj og Mads

[ Fårup Cup | Lynskak | Lejrturnering | Scoringsturnering ]
 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen