Jetsmark Skakklub

Nyheder

Smal sejr over Nordre i ligaen 30. december 2016

3. runde af ligaen bød på en hjemmekamp imod Nordre, og da vi havde en stribe afbud var det på papiret en meget lige kamp. Sådan skulle det også gå, idet det blev en tæt kamp, hvor point skiftede hånd undervejs, men hvor vi dog trak det længste stå til sidst med en 4½-3½ sejr. Især Thybo og Simon spillede nogle nydelige partier.

Kampens mest underholdende indslag noterede Nordres Jan Christensen sig for. Før kampstart mente han ikke, at hans modstander (Grubert) var spilleberettiget, og senere ville han vide, at Nordre plejer at slå os i ligaen. Tidligere har han også fremført, at vi ingen holdånd har! Jan er en fin fyr, men måske det postfaktuelle samfund har fået lidt for godt tag i ham ;-)

Om morgenen før matchen stod den bl.a. på fødselsdagssang, da Stormesteren fyldte år. Nedenfor har Bjarne fanget holdet over morgenmaden - kameralyset drillede, men det er til at kende (fra venstre) Rasmus, Bjarke, Henning, Jakob, Grubert, Simon og Allan, mens Jesper ikke var kommet ud af fjerene endnu ;-)

 

Skrevet af Jakob Rathlev | Kommentarer (1)

Kommentarer

  1. Postfaktualitet trumfes altid af to matchpoint!

    Rasmus Petersen, 6. januar 2017 - 17:28

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen