Jetsmark Skakklub

Nyheder

Tilfredsstillende start på årets Skakliga 7. november 2016

Jetsmark fik en fin start på årets Skakligaen 29.-30. oktober. Hele tre spillere fik debut på 1. holdet ved den lejlighed: GM Henrik Danielsen, Rasmus Thøgersen og Simon Wilbrandt - og samtidig var der comeback til GM Allan Stig Rasmussen.

1. runde lagde vi ud med de forsvarende mestre fra Philidor, og det blev til et knebent nederlagt på 3½-4½. Vi var godt med bl.a. hjulpet af, at Philidors trup er blevet noget smallere, og jeg kunne godt have fundet et halvt point ekstra, men sådan skulle det ikke være. Især Allan spillede et flot og tilsyneladende ret sikkert parti imod vores tidligere klubkammerat GM Jakob Vang Glud.

I 2. runde ventede så sølvvinderne fra sidste år, Skanderborg, men heldigvis for os i en afbudsramt udgave, som betød, at vi besejrede dem 5-3 - og det var første gang, vi slog dem i ligaen. Især Jesper spillede et nydeligt parti og vandt over IM Nicolai V. Pedersen.

Vi har således lagt os midt i feltet, og vi kan samtidig glæde os over, at vi nu har overstået de to på papiret stærkeste hold. Se tabellen her: http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=63&teamTourId=15

Nedenfor et lille stemningsbillede taget af undertegnede med (fra venstre) Bjarke, Rasmus, Andreas, Alexander, Simon, Allan og Jesper.

Skrevet af Jakob Rathlev | Kommentarer (0)

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne nyhed.

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen