Jetsmark - Hillerød 4½-3½ 8. februar 2012
Hvad gik der galt?
Tja, en forventet score på 6.28 sammen med at vi normalt plejer at score over forventet score og gøre det bedst om lørdagen havde selvfølgelig givet meget større forhåbninger end de 4½ point vi måtte nøjes med. Men for at finde en forklaring må vi hellere tage de 8(!) 1.e4 partier et for et.
Peter havde sort mod Nikolaj Borge på førstebrættet. Indtil nu i turneringen har Peter ikke spillet op til sit fulde potentiale og har ikke været så giftig mod de svagere modstandere som han plejer at slagte. Desværre var det heller ikke i dette parti stimen skulle vendes da en uortodoks Caro-Kann gav en vanskelig stilling som nok var lettere at spille for hvid end for sort. Peter finder ellers flere præcise træk men efter 14..Dc7?! får hvid et vist overtag. En forbedring kunne være 14...Lf5. I partiet udvikler hvid et ubehageligt tryk mod den sorte dronningfløj og står klart bedst i træk 18 da han tilbyder remis. Dette var Heine enig i så fredspiben blev fundet frem her. I øvrigt en klassisk fejl at den lavereratede modstander tænker "Nu har jeg endelig en god stilling mod en virkelig god modstander - nu kan jeg tilbyde remis!" Nej du kan ej. Du skal spille videre i dine gode stillinger for det gør de gode modstandere i deres gode stillinger mod dig! ½-½
Allan spillede et bizart parti. Efter at sort havde spillet inkonsekvent med 11..Db6+ uden at følge op med 12...c4+ fik hvid et klart overtag som prompte kunne udnyttes med det taktiske 13.e5! dxe5, 14.fxe5 Sd7 15.Sd5! Sxd5 16.Sc4 med afgørende fordel! Allans fortsættelse beholder dog en vis terrænfordel inden sort spillede det uforklarlige 20...Lg4 som satte en officer direkte i slag.
Tja - det er åbenbart ikke kun jul én gang om året men vi bukker og takker pænt! 1-0
Jakob spillede et langt parti mod en hårdt kæmpende underdog fra Hillerød med sort i en afslået dronninggambit. Jakob plejer normalt at være uhyggelig mod de små men han fik aldrig rigtig fat denne gang. Partiet er desværre ikke lagt ud men fra hvor jeg sad lignede det at hvid uheldigvis fik byttet Jakobs aktive officerer af inden der var reel mulighed for et seriøst kongeangreb og et langt manøvreparti kunne ikke tippes ud over remisgrænsen. ½-½
Undertegnede spillede et parti, der dog mest af alt må huskes for tragikomisk underholdningsværdi. Jeg valgte en positionel fortsættelse snarere end en åbningsteoretisk krig mod en mand jeg ikke var forberedt på i træk 5 og indtil træk 17 bliver der dog spillet nogenlunde fra begge parter. 18.Sfh4 er dog upræcist og havde sort spillet 19..Lxf5 20.gxf4 Dd7! havde han beholdt en solid fordel. I stedet spillede han dog 18...Sxh3?? som tillader hvid en mægtig fin kombination:

Hvid sætter mat med 19.Sg6+! hxg6 20.Dg4 og sort kan ultimativt ikke dække matten i h-linjen - prøv selv!
Efter jeg desværre ikke fandt denne fortsættelse er resten af partiet præget af utallige fejl som dog ender med min modstander lader sig ryste af 25.Txe4 og fuldstændig taber overblikket og partiet. En heldig gevinst da vi meget let kunne have tabt 4½-3½ her! 1-0
Stefan kom ret hurtigt i modvind med sort i en franskmand efter nogle upræcise træk 14 og 15 og hvid kunne have spillet 17.Sc7 Tb8 18.Tad1 med noget der ligner afgørende fordel. Heldigvis slap Stefan med skrækken og han kunne have udlignet med det kølige 25...Tbd8. Hvid kunne herefter have taget sorts a-bonde men valgte at ofre kvaliteten og fik ikke rigtig nogen fordel ud af det. Stefan burde nok have holdt fast i sin h-bonde da hvid med det fikse 34.Dc7+! Kf8 35.Th5! Kunne have vundet let. Den efterfølgende stilling gav hvid noget initiativ men Stefan fandt den gode plan med at møfle kongen til dronningfløjen hvorefter hvid følte sig nødsaget til at bytte dronninger og tårne. Desværre frembød slutspillet ikke for alvor gevinstchancer for Stefan og matchens længste parti endte remis. Pyha. ½-½
Andreas var rykket op på 6.brættet pga. afbud fra Martin. Andreas kunne have vundet en officer med 13.b4 som er selve grunden til sort ikke kan spille 12...Sd7. Selvom sort opnår lidt modspil for officeren virker det dog ikke til at være helt nok. Andreas får dog også et godt pres i partiet men skulle nok have valgt 17.a3 i stedet for Kb1 da begge modstandere overser sorts kombination med 17..b4 18.Se2 Sxe4! 19. Dxe4 Lb7 og Th1 hænger og sort vinder materiale. a3 lader også til at være trækket i træk 20 hvor Andreas vælger at ofre en officer på b5. Igen overså begge spillere sort havde en modkombi med det smarte 22...Sc4! 23.Sxc4 Db4 Som sikrer afgørende sort fordel. Som det kommer misser sort endnu en mulighed for fordel med 25..Sd3 som sikrer sort et vist overtag og herefter lader Andreas til at være med igen. 29.Lc3! Giver hvid fordel men blev desværre også misset. Sort ofrer en kvalitet på hvids kongestilling og hvid bør nok acceptere ofret og kæmpe videre i en svær stilling men stadig med chancer. I stedet var det desværre slut i et parti der utroligt nok udfordrer mit eget i omskiftelighed. 0 -1
Jakob Rathlev var oppe i mod et mildest talt uambitiøst forsøg på teoretisk at vælte Siciliansk og fik tilspillet sig en del terræn. Da modstanderen [Red. Jakob!] havde mulighed for at kræve remis på trækgentagelse i træk 19 valgte han ikke at gøre det og Jakob kunne spille videre. Desværre finder hvid et godt tidspunkt at bryde i centrum på med 25.d4 og da Rathlev, forståeligt nok forsøger at holde centrum lukket med 24...c4 løb det ind i taktiske problemer hvorefter hvid fik afgørende fordel. Hvid missede dødsstødet 31.Ld7 og sort kunne i partiet opnå pæne modchancer med 31...Lxd3 32. Txd3 Tcf8! Efter 31...Lb7 var det desværre slut da hvid fik endnu en billig kombi ind. 1-0
Anders var indkaldt som superreserve og levede i det fulde op til forventningerne! En vellykket løberåbning i engelsk muliggjorde et hurtig f4-f5 fremstød og en behagelig hvid stilling. Instruktive afbytninger i træk 11-14 sikrede en positionel fordel som kunne være afsluttet med 16.Sxd4 og afgørende positionel fordel. Da sort selv troede han havde en kombi med 20..Sxf5 endte det med han kun fik byttet springerne af hvorefter han hurtigt gik galt i byen og Anders kørte ham over. Selvom det var en spiller vi regner med Anders meget ofte banker er det altid rart at kunne trække på formstærke reserver når 1.holdet i den grad er ude af form.
Facit blev altså 4½-3½ som nok kræver en overvejelse eller 2. Det kunne skyldes ungdommens manglende stabilitet, skævhed i modstanderens opstilling og dårlige forberedelser, fredagens fredagsbarer, januars eksamener, den årlige offdag som vi snart kan fejre som en konsistent tilbagevendende begivenhed, eller noget helt andet.
Mest sandsynligt er det nok en "kombination af flere ukendte faktorer" som vi i sundhedsvæsenet ynder at sige om ting vi ikke fatter en pind om!
I hvert fald er vi heldigvis kommet videre siden og jeg tror det er bedst vi egentligt bare glemmer denne kamp hurtigst muligt!

www.epinion.dk
Fårup Sommerland
En vis terrænfordel!? Selvom e5 havde været bedre, står jeg jo nærmest bare til gevinst uanset! Og så var Hillerødfolkene forresten i tidnød på både bræt 1 og 2.
Allan Rasmussen, 9. februar 2012 - 20:01
Jamen Houdini siger den hvide fordel ikke er så stor! :)
Christian K Pedersen, 10. februar 2012 - 19:23
På din stationære? Jeg mente egentlig til sidst, hvor min vist kom frem til små +1 inden 20...Lg4, mere end ved 13.e5. Allerede ved 16.h4 var den dog deroppe ad, så der skal ihf. være en klar forbedring inden. Kan dog godt se, at når min maskine ikke er overclocket, skal den have noget tid for at nå samme evalueringer...
Allan Rasmussen, 10. februar 2012 - 20:57
...i øvrigt var det naturligvis ikke min modstander men mig, der afveg trækgentagelsen ;-)
Jakob Rathlev, 11. februar 2012 - 13:38
@Jakob: Er vi enige om partitrækkene på www.dsu.dk er korrekte? I så fald kan han, inden han spiller Db3 sidste gang, krære remis på 3 gange samme stilling, så derfor skrev jeg at han afveg muligheden for at kræve remis.
Christian K Pedersen, 11. februar 2012 - 15:01
Hæhæ - ja, du har ret! Ingen af os havde tænkt over, at damen landene samme sted, selvom den kom forskellige steder fra =) Faktisk blev Db3 spillet med remistilbud, men jeg afveg trækgentagelsen - som åbentbart allerede var der :-) Resten af partiet bar blev spillet med et tilsvarende godt overblik ;-)
Jakob Rathlev, 11. februar 2012 - 16:30