Jetsmark Skakklub

Nyheder

Skakligaen 8.runde 20. marts 2010

Inden weekendes dobbeltrunde havde vi sat næsen op efter 1.pladsen på trods af vores beskedne placering som nr. 4. Forventningerne var høje til lørdagens opgør da vi alle regnede med Nordkalotten ville have afbud fra nr.2 og nr.3 på styrkelisten, Stellan Brynell og Björn Ahlander. Deres svenske klub Limhamn SK skulle nemlig spille  afsluttende trippelrunde i den weekend og kunne stadig vinde mesterskabet mens Nordkalotten ikke kunne nå mere end maximum en 3.plads med vind i sejlene. For at få deres holdopstilling endelig bekræftet var vi fredag aften inde på det Svenske Skakforbunds hjemmeside og aflure live-streaming fra spillelokalet for at se om vi kunne få øje på dem.

Stor var skuffelsen da det langsomt gik op for os at Nordkalotten stillede i stærkeste opstilling og forhåbningerne om guldmedaljer blev dermed svækket.

Matchen så således uhyggelig lige ud:

Jetsmark 1 - Nordkalotten.

Samlet forventet score, dansk rating: 4,10-3,90

1 GM Allan Stig Rasmussen 2518/2534 1 - 1 2572/2572 GM Jonny Hector B17
37
Se
            partiet 0-1 0,42-0,58 0,45-0,55
2 IM Jakob Vang Glud 2477/2481 1,5 - 2 2472/2472 GM Stellan Brynell D30
31
Se
            partiet ½-½ 0,51-0,49 0,51-0,49
3 IM Christian Kyndel Pedersen 2458/2452 2 - 3 2419/2419 IM Björn Ahlander E54
57
Se
            partiet ½-½ 0,55-0,45 0,55-0,45
4 FM Martin Bækgaard 2269/2287 3 - 4 2236/2269 Esben Kjems Hove D18
33
Se
            partiet 1-0 0,55-0,45 0,53-0,47
5 FM Stefan Christensen 2197/2228 4 - 5 2228/2258 FM Kåre Hove Kristensen C11
32
Se
            partiet ½-½ 0,46-0,54 0,46-0,54
6 Andreas Wiwe 2221/2239 5 - 6 2227/2248 FM Lars Aaes Nielsen C11
50
Se
            partiet 0-1 0,49-0,51 0,49-0,51
7 Bjarke Jensen 2257/2253 7 - 7 2188/2225 Peter Jakobsen D27
31
Se
            partiet ½-½ 0,60-0,40 0,54-0,46
8 CM Jakob Rathlev 2223/2237 8 - 8 2210/2141 Esben Ejsing A21
33
Se
            partiet 1-0 0,52-0,48 0,63-0,37

Samlet resultat:                                                                                                                                                                          4-4

Partierne kommer i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Stefan havde sort mod Kåre Hove ogvalgte 3...dxe4 i Fransk. Det slap Stefan godt fra og udlignede uden problemer. Stillingen var dog rimelig lige, men der var stadig ingen grund til en hurtig halv! Omkring træk 26 lavede hvid en fejl med 26.h4 men desværre fik Stefan ikke udnyttet den med 26...bxc4 hvilket giver sort en lille fordel. Det i partiet spillede er dog også udmærket og havde Stefan fundet 30...Tc1+ 32.Kh2 Tc2 33. f3 Sc1! 34.Td6 Te6 35. b4 Sa2 havde han vundet en bonde og kunne have forsøgt længe med 4 vs 3 på kongefløjen og T + S til hver. I slutstillingen havde jeg gerne set Stefan forsøge 32..Kh7! der bibeholder en lille sort fordel, men i stedet blev partiet remis.

Glud fik hvid mod Stellan Brynell der lader til at have fået et lille mentalt overtag i deres indbyrdes kampe, men da Glud har været stærkt kørende hele sæsonen og tilmed havde hvid satte de fleste af os alligevel vores penge på Glud. Dog spillede Jakob forkert tidligt i åbningen og fik aldrig rigtig noget overtag. I stedet fik svenskeren skabt noget modspil i c-linien og partiet ebbede hurtigt ud i en remis.

Bjarke havde sort mod Peter Jakobsen som i en tidligere divisionskamp har haft Bjarke helt nede i sækken hvorefter han gik i en mat i en. Så godt skulle det dog ikke gå denne gang. Bjarke valgte afbytningsvarianten i dronninggambit men meget typisk Bjarke blev det ret hurtigt kompliceret. Han vandt en bonde men hvid fik et stort udviklingsforspring og havde gennem partiet rigelig kompensation. Partiet var egentligt temmelig velspillet men bar præg af begge spillere fik brugt en del tid. I slutstillingen havde hvid mulighed for at spille videre, men partiet endte remis.

Allan havde sort mod Hector hvilket i sig selv nok er den vanskeligste opgave du kan sætte NOGEN spiller på i divisionsturneringen i denne sæson. Hector har været fuldstændig ustoppelig og desværre fortsatte denne stime i weekenden og han sluttede med utrolige 9/9 på førstebrættet. Allan har ellers traditionelt haft et godt tag på Hector men denne gang lykkedes det ikke. Allan valgte en Caro-Kann men Hector fik plantet en stærk springer på d6 tidligt i partiet. En mulig forbedring til partiet er 18...b5 der sigter mod at forhindre hvid i at gennemføre det stærke c4-c5. Efter Hector fik lov til dette lykkedes det ikke Allan at få drevet springeren væk og hans stilling blev presset. Allan fik forsvaret sig godt i starten  men op mod tidnøden lykkedes det Hector at få noget taktisk ind, vandt materiale og Allan måtte ned. Ærgerligt, men man må tage hatten af for Hector der spillede et virkelig godt parti og fandt alle de gode træk!

Martin har haft en skidt sæson indtil videre og fik en rigtig skidt opstart til kampen da han lå syg om fredagen og stadig var sløj til kampen lørdag. Derudover havde Hector tilsyneladende forberedt Martins modstander så forudsætningerne var ikke de bedste. Dog viste Martin stor styrke og udspillede sin modstander lige så langsomt i en Slaver. Martin vandt løberparret med 27.Sa2 og udbyggede lige så stille sin fordel. Det lykkedes at fremprovokere nogle svækkelser i den sorte stilling og allerede i træk 24 kunne Martin afvikle til et vundet slutspil og afsluttede partiet uden rysten på hænderne! Super godt at se det niveau igen som vi alle ved Martin kan spille på.

Jakob Rathlev havde hvid mod Esben Ejsing der ikke helt kan prale af fordums styrke. Jakob havde hvid i en engelsk stilling. Umiddelbart virker 11. Sxf6 mest logisk men Jakob valgte istedet at bytte på e7 og f5 hvilket vandt en bonde. Denne kunne Jakob have forsøgt at holde fast i med det grådige 13.Lh3 fulgt af g4. Da Jakob ikke valgte dette gav han bonden tilbage og sort fik en ganske fin stilling. Heldigvis gik sort galt i byen med 23..Ld8. Han skulle have holdt løberen på a7-g1 diagonalen med enten 23..Tad8 eller 23...La7 for at kunne besvare 24.f3 Ld5 25.Lxe5 med Lxc5+! Dette gav hvid et mindre overtag som dog blev forvandlet til en vundet stilling efter sort noget uforståeligt valgte 27...Lxe5 der giver hvid f4 til springeren. Måske har han misset han ikke kunne vinde sin bonde tilbage?!  Ihvertfald følte sort sig nødsaget til at forhindre Sf4 med g7-g5 hvorefter han efterlod sin kongestilling totalt åben.Jakob kunne have straffet dette direkte med 29.e6 men udskød nydelsen lidt. Der må næsten være fejl i noteringslisten og sort har spillet 32..Te8 istedet for Tc8 da dette træk giver ingen mening. På 32...Te8 fandt Jakob det superstærke 33.e6 som sort ikke kan slå med nogen brikker! En flot præstation af holdlederen der har været totalt i hopla denne sæson. 

Andreas havde hvid mod teoretisk skarpe Lars Aaes der også havde fået en hjælpende hånd af Hector og fik en god forberedelse ind i en skarp variant i fransk. Denne havde Andreas desværre ikke helt styr på men fik en ok stilling alligvel. Jeg er mere vild med 18.Scb5! hvilket åbner c-linien til en hurtig invasion og åbner dronningens øje på a5-bonden. Manøvren startet i træk 21 gav dog kun hvid problemer og Andreas måtte aflevere en kvalitet for en bonde. Dette blev ikke bedre af 30.Lf3? der giver sort initiativet. 30.Sbc3 med ideen Se4 var meget bedre. Dog lykkedes det ikke sort at snøre sækken med fx 34..axb4 og 35..Sc5 men valgte istedet 34..e4 og hvid fik visse chancer for at redde partiet men missede 40.Tf1 der havde givet noget håb. På trods af Andreas sprællede godt måtte han desværre ned til sidst. Ærgerligt da Andreas har været aldeles solid med hvid de sidste mange partier.

Jeg havde sort mod den solide svensker Björn Ahlander på 3.brættet og fik en udmærket stilling efter åbningen. Dog blev en uskyldig stilling lige pludselig meget svær efter nogle unøjagtigheder og svenskeren spillede stærkt og vandt en bonde. Efter tidnøden opstod et tårnslutspil med en merbonde til svenskeren men heldigvis fik jeg spillet den resterende del af partiet optimalt og hvid måtte i stor utilfredshed afgive en remis.Det er altid lidt federe med remis når modstanderen tror han bare skal køre den hjem

Matchen endte således 4-4 hvilket krævede en 8-0 sejr over Næstved om søndagen hvis guldmedaljer skulle blive en realitet.     

Skrevet af Christian K Pedersen | Kommentarer (0)

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne nyhed.

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen