SK1968 - Jetsmark 3½-4½ 28. februar 2010
Skakligaens 3. runde den 6. december 2009.
Skakligaens 3. runde mod SK68 på udebane (Studenterhuset i Århus) lignede på forhånd en opgave, som vi kunne gå til med optimisme, idet vi i sidste sæson slog et SK68 hold i en noget stærkere version med 6-2. Optimismen blev ikke mindre på dagen, da SK68 havde et par afbud og på ottende brættet endog stillede med nr. 20 på styrkelisten. Alligevel gik det ikke helt som vi havde håbet:
Allan spillede hvid mod Arne Matthiesen. Det blev en Maroczy-opstilling mod Arnes accelererede drage. Allan spillede sikkert og var hele tiden opmærksom på at forhindre Arnes modspil og stille og roligt begyndte fejlene at komme fra sort. En sikker sejr til Allan i 38 træk.
Jakob var sort i en lidt mystisk variant i slavisk. Allerede efter sorts sjettetræk findes der ikke nogen tilsvarende partier i min database. Stillingen bølgede frem og tilbage. Jakob havde omkring træk 28 skaffet sig en solid fordel og havde flere lovende fortsættelser. Både hans 30…a5 og 31…Dh5 var imidlertid upræcist og lukkede hvid tilbage i kampen. Martin Matthisen bukkede imidlertid kort tid efter med 33. Dc6? (Bedre var 33. d5), hvorefter Jakob kunne køre sejren hjem til os.
Christian var på papiret storfavorit med hvid mod Lars Hansen. Lars har dog været meget velspillende i denne sæson og spillede også et rigtig godt parti denne dag. I en variant af Modern Defence fik sort hurtigt en behageligere stilling. Under mistanke i den tidlige fase af partiet var vel især hvids 11. Sa4 og 15. Lf2. Helt galt gik det dog først med 23. b3, hvorefter Lars fandt en meget stærk plan med 23…b6! Fulgt af Db7, hvor dronningen pegede ubehageligt ned mod hvids konge på h1. Dette blev senere afgørende. Et ærgerligt nederlag men den slags sker.
Jeg havde på bræt 4 brugt en del tid på at forberede mig mod Lars Hansen og Pelle Bank, så stor var overraskelsen, da jeg i stedet sad over for Bjarne Hansen. Han spiller ikke e4 som de to andre, så dermed var de forberedelser spildt. Vi spillede en sjælden variant i slavisk, som Morozevich blandt andet har brugt en del gange med succes. Jeg havde egentlig troet, at åbningen ville være et godt overraskelsesvåben, men Bjarne kendte åbenbart varianten i forvejen, for han spillede a tempo et godt stykke efter at jeg var på bar bund. Efter partiet kunne han fortælle mig, at han tidligere havde spillet hvid i samme variant …mod Henning Lau Rasmussen (!). Jeg kom vel egentlig fornuftigt ud af åbningen men burde have spillet g6 i træk 16. Det havde givet en lige stilling. I stedet spillede jeg det naturligt udseende kort rokade, kom hurtigt i store problemer og måtte ned.
Stefan havde hvid mod Søren Holst Nielsen i hvad der vel kaldes en flodhesteopstilling. Stefan spillede et fremragende parti og fandt med officersofret 27. Sg5+ en effektiv måde at åbne sorts forsvar. Lidt uforståeligt valgte Stefan imidlertid at undlade at tage sorts dronning i træk 30 med Txd6. I stedet spillede han Txg5+, hvorefter sort faktisk hade været fint med i partiet, hvis han blot havde rykket kongen til enten g8 eller h8. Kort efter gik det helt galt for sort med 32…Dg4, som gav Stefan mulighed for at afslutte partiet til sin fordel simpelt og effektivt. Den mulighed udnyttede han.
Andreas kom som sort ud i en lukket sicilianer. Selvom hvid ikke fik gang i noget på kongefløjen, og selvom sort fik gennemført sit angreb på dronningfløjen, skal vi vist egentlig være godt tilfredse med at dette parti endte remis. Ole Alkærsig havde en mere behagelig stilling, og kunne med 25. Dc3 have tilspillet sig en klar terrænovervægt. I stedet valgte han at bytte en springer og kort efter at tage en trækgentagelse.
Jeg forventede egentlig, at Bjarke ville have enormt gode chancer med de hvide mod Niels Danstrup. Bjarke spiller jo en god gang angrebsskak, og Niels kommer indimellem til at stå lidt for presset med de sorte, er min erfaring fra vores tid som klubkammerater i Nordre. Det var dog stik det modsatte billede der udspillede sig på brættet. Bjarke strammede vel for meget ved at spille træk som 8. a5 og 10. d5. Det straffede Niels efter et par afbytninger med det effektive bondeoffer 13…d5. Herefter blev Bjarke ikke levnet mange chancer. Med kongen fanget mit på brættet gik det hurtigt fra skidt til værre. Endnu et ærgerligt nederlag med hvid.
Rathlev spillede sort mod Bjarne Pedersens patentopstilling mod hollandsk. Og det skulle blive et parti, der bølgede frem og tilbage. Bjarne overstrammede vel med 16. g4. Dette straffede jakob ganske effektivt, og han kunne i både træk 30 og 31 reelt have afgjort partiet ved at nappe en kvalitet på g4. Hvorfor han undlod dette, ved jeg ikke. Måske der er en tastefejl i DSU’s gengivelse af partiet? [RED: Det er der, ja ;-)] Hvorom alting er havde Jakob stadig en klar fordel i kraft af hvids dårlige kongestilling. Bjarne kom dog bedre med efter et par småfejl fra Jakob for blot igen at give fordelen tilbage til sort. Til sidst var det dog Jaob, der kunne trække sig sejrrigt ud af en hård kamp med en vigtig sejr i 53 træk.
Altså en sejr på 4,5-3,5 til os, hvilket er lige omkring et point under vores forventede score. Det kan vi selvfølgelig ikke være tilfredse med, men i dag var der generelt bare for mange svipsere. Christian, jeg og Bjarke så alle sammen meget skidte ud, og faktisk kunne vi meget nemt have tabt mindst et matchpoint. Vi må bare op på hesten og kæmpe videre i de næste kampe.

| B | SK 1968 1 | Jetsmark 1 | F | Parti | Res. | Forv DK | Forv ELO | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | FM Arne Matthiesen | 2311/2322 | 1 | - | 1 | 2518/2534 | GM Allan Stig Rasmussen | B37 |
37 |
0-1 | 0,23-0,77 | 0,23-0,77 | |||||||||||
| 2 | FM Martin Matthiesen | 2269/2295 | 2 | - | 1,5 | 2477/2481 | IM Jakob Vang Glud | D11 |
41 |
0-1 | 0,23-0,77 | 0,26-0,74 | |||||||||||
| 3 | Lars Hansen | 2184/2209 | 5 | - | 2 | 2458/2452 | IM Christian Kyndel Pedersen | B15 |
36 |
1-0 | 0,17-0,83 | 0,20-0,80 | |||||||||||
| 4 | Bjarne Hansen | 2213/2248 | 7 | - | 3 | 2269/2287 | FM Martin Bækgaard | D17 |
26 |
1-0 | 0,42-0,58 | 0,45-0,55 | |||||||||||
| 5 | Søren Holst Nielsen | 2212/2214 | 8 | - | 4 | 2197/2228 | FM Stefan Christensen | B00 |
33 |
0-1 | 0,52-0,48 | 0,48-0,52 | |||||||||||
| 6 | Ole Alkærsig | 2150/2162 | 9 | - | 5 | 2221/2239 | Andreas Wiwe | B25 |
29 |
½-½ | 0,40-0,60 | 0,39-0,61 | |||||||||||
| 7 | Niels Danstrup | 2074/2129 | 17 | - | 7 | 2257/2253 | Bjarke Jensen | B07 |
29 |
1-0 | 0,26-0,74 | 0,33-0,67 | |||||||||||
| 8 | Bjarne Pedersen | 2021/2113 | 20 | - | 8 | 2223/2237 | CM Jakob Rathlev | A85 |
53 |
0-1 | 0,24-0,76 | 0,33-0,67 | |||||||||||
| 3½-4½ | 2,47-5,53 | 2,67-5,33 | |||||||||||||||||||||
Kommentarer
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne nyhed.
Trægården Kaas A/S