Jetsmark Skakklub

Kredsmester. 09

Nørresundby Bank Cup: Kredsmesterskaberne i Skoleskak 09

Det er paradoksalt, at  en skoleskakturnering er blevet mere resultatorienteret, end nogle af de andre junior- turneringer heroppe i Nordjylland. Men anderledes kan det næppe være, når det er adgangs billetten til Danmarksmesterskaberne i Odense, der står på højkant, og man frygtelig gerne vil med derover og repræsentere Nordjyllands kredsen.
Det er den eneste turnering, hvor man er indelt efter alder, så man ved godt, hvem der har de største chancer, men heldigvis sker der hvert år et par artige overraskelser.

Gr B:


Helene Søndergaard, Jetsmark vandt foran Steven Vestergaard, Jetmark. I denne gruppe havde Lasse Luther, Jetsmark og Lasse Simoni Nielsen, Jetsmark kvalificeret sig forlods via høje ratingtal, så der kommer 4 mand af sted.

Gr C:

 Morten Randrup Nielsen, Jetsmark vandt  foran Christian Levisen, Jetsmark.
Her havde vi en af de helt store overraskelser, for hurtigskak er ikke Christians force. Først fik han en sejr over Jonas Søndergaard og senere over Kristine Larsen, og så var billetten pludselig sikret.

Gr D:

Her havde vi det helt åbne opgør.Storfavoritter var Ellen Kakulidis, Aalborg og Philip, Aalborg, men de andre i gruppen er også dygtige spillere.
Ellen kom planmæssigt fra start, men tabte i næstsidste runde til Jeppe Kærsig, og så stod det pivåbent i gruppen. Nicolay Prieur havde stille og roligt hentet en masse point, og i sidste runde kunne han med  en sejr have kvalificeret sig. Men frænde er frænde værst, måtte Nicolay konstatere, da Philip vandt. Ellen fik storspillet frem igen og blev kredsmester foran Jeppe Kærsig.

Gr E:

I denne gruppe vandt Kenneth Pedersen, Jetsmark sikkert over Simon Levisen, Jetsmark og blev derfor kredsmester. Begge kvalificerer sig dog til Danmarks Mesterskabet.

Gr F:

Anders Simoni Nielsen, Jetsmark blev kredsmester foran Andreas Christensen, Jetsmark

.

Sidst opdateret: 25. juni 2008

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen