Jetsmark Skakklub

Artikler

Jeg deltog sammen med 3 junior spillere Lasse Jensen, Simon Hansen og Andreas Vigen i Nordjysk EMT 2003 i weekenden 24-26 januar 2003 stævnet blev afviklet i Aalborg.
Turneringen blev afviklet med fem kampe fordelt med 1 fredag, 2 lørdag og 2 søndag. Vi var inddelt i seks mands grupper, i den sidste gruppe var der dog 8 spillere. Der deltog i alt 50 spillere i turneringen.
Foruden de førnævnte deltog endvidere Tobias Hoffmann og Christian Grubert fra Jetsmark – deres turnering vil de nok helst ikke tale om – så vi kører lidt hurtigt henover dette.
Tobias fik 1 af 5 mod forventet 1,9 således tabte Tobias 27 rating point til nyt rating tal 1902
Christian fik 1,5 af 5 mod forventet 3,10!! – Christian tabte 32 til nyt rating tal på 2040.

Andreas (1300) og jeg selv (1215) var kommet i samme gruppe med forventet på hhv. 2,85 og 2,15 - egne forventninger lagde for begges vedkomne nok lidt højere.
Ærlig talt var jeg og de fleste andre (Tobias, Christian mv.) nok blevet lidt skuffet, hvis ikke jeg skulle vinde denne gruppe, men man skal jo lige spille først. Faren er altid af undervurdere sine modstandere.
Men det skulle vise sig, at dette aldrig blev et problem - da jeg efter 4 kampe havde 4 meget sikre sejre, ja jeg følte mig faktisk aldrig rigtigt truet. Efter samme antal kampe havde Andreas opnået 3 point – måske et halvt for meget, men Andreas viste meget fornuftigt slutspil – således blev hans modstandere bange og turde ikke spille deres fordele.

I sidste og 5 runde skulle Andreas og jeg så mødes – hvis jeg tabte ville Andreas vinde puljen og jeg blive nr. 2, skulle jeg vinde ville Andreas blive nr. 3 – ved remis ville jeg vinde gruppen og Andreas blive nr. 2 på bedre korrektion.
Med disse facts i hånden – ville jeg ikke risikerer noget og tilbød efter d4 remis – Andreas tog meget glad i mod.
Han troede ikke jeg ville spille remis – men der er jo ikke nogen grund til at stjæle fra en klubkammerat!!
Således vandt jeg puljen med 4,5 af 5 og nyt rating tal 1359 (stigning på 144!!!) Andreas vandt 29 til 1329. Jeg tror nok det er generede Andreas mest var at jeg røg over ham rating mæssigt.
I nederste gruppe var Simon og Lasse kommet i samme gruppe – de sluttede begge med 2,5 af 5 hvilket rakte til en delt 3 plads som gik til Simon pga. bedre korrektion.

For både Lasse og Simon kan koncentrations svigt nævnes som en væsentlig faktor for at de ikke endte hhv. 2 og 3 bag den urørlige vinder Finn Simonsen 5 af 5. De stod i et par tilfælde med pæne stillinger, ja ligefrem gevinst stillinger som blev misbrugt på det groveste - men det er hvad der sker. De vidste også rigtigt pænt spil ind i mellem.
For både Simon og Lasse tabte de lidt rating således Lasse i dag har 1171 (tab 29 – forventet 3,15) – Simon 1143 (tab 7 –forventet 2,65). Men jeg er ikke så bange for at det tabte ikke bliver vundet tilbage igen – hvis den positive udvikling forsætter, ja så vil jeg gætte på næste gang de kommer i stævne.

Alt i alt vil jeg sige at det var et godt stævne Aalborg og DSU havde stablet på benene, præmierne var penge, rødvin (2 fl.) samt gavekort til DM i Horsens. For mit vedkommende et på kr. 1.000,- og for Andreas og Simon kr. 500,- - så jeg er rimelig sikker på at vi fylder en bil til DM.

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen