Jetsmark Skakklub

Artikler

Jetsmark skakklub var repræsenteret ved Christian Grubert og Stefan Christensen ved den hidtil stærkeste udgave af Copenhagen Open eller Politiken Cup, som turneringen kaldes efter sponsoren Politiken.

Christian havde en god start på turneringen med 3/4. Han spillede meget overbevisende og lod sig ikke gå på af, at han gang på gang mødte klart underratede modstandere. Højdepunktet kom i 5. runde, hvor han spillede remis med IM Adamski, og hvis ikke han var gået lidt ned hen mod slutningen af turneringen, havde han fået en større ratinggevinst end de 14 point det blev til. Desværre rakte 6 1/2 point af 11 ikke til præmie, men alt i alt en god turnering af Christian, hvilket lover godt for den kommende holdturnering!

Jeg startede med at vinde uden kamp, da min modstander ikke dukkede op. Egentlig ikke den bedste start at få, da det er vigtigt at komme godt i gang med turneringen ved at vinde et parti. Dermed blev mit første skakparti siden pokalfinalen i juni mod ingen ringere end turneringens højestratede, den tidligere VM-kandidat Alexander Beljavski på 2668! Jeg har de tidligere år, jeg har spillet Politiken Cup, altid håbet på at komme til at møde en af de rigtig gode stormestre og denne gang lykkedes det altså. Jeg havde hvid men blev bare udspillet uden rigtig at vide, hvor jeg spillede forkert.

I tredje runde tabte jeg til Jens Henrichsen på 1982. Jeg spillede rigtig skidt, hvilket formentlig har noget at gøre med, at vi fik en benoni-opstilling, som jeg ikke har det store kendskab til. I hvert fald overså jeg flere hvide træk indtil min stilling til sidst var helt håbløs. Ellers kan jeg kun bruge den ulidelige hede som undskyldning, og naturligvis skal det med, at min modstander spillede et flot parti.
Men så var jeg også i bogstavelig forstand varmet op, og jeg vandt de næste 3 partier mod svagere spillere. I det sidste af de partier skete der det besynderlige, at min modstander på knap 2100 i en forholdsvis lige stilling overså mat i 1 træk!

I 7. runde var jeg så klar til at møde det finske stortalent IM Tomi Nyback med 2483 i ELO. Det blev et meget spændende og kompliceret parti, som endte med remis, efter at vi begge havde misset mindst et par gevinstmuligheder (se partiet her). Det er vist nok første gang, jeg tager point fra en titelholder (IM eller GM) siden Politiken Cup 1998, hvor jeg tog point fra hele 3, så det var naturligvis en stor tilfredsstillelse endelig at få hul på bylden igen. Nyback vandt herefter de sidste 4 runder, bl.a. slog han Peter Heine i sidste runde og endte på en delt andenplads med 8 1/2 af 11. I 8. runde skulle jeg op mod endnu en finsk IM, Sampsa Nyysti. Jeg kom i problemer men fik afviklet til et slutspil, hvor jeg havde løber og 3 bønder mod 2 løbere og randbonde. Jeg troede, det var nemt remis men blev slemt skuffet. Det kan muligvis holdes, men jeg fandt ikke løsningen og tabte.

De to næste runder gav gode sejre over spillere på knap 2100, hvilket betød, at jeg havde 6 1/2 point inden sidste runde, hvor jeg skulle møde GM Jonny Hector. Blot et halvt point i sidste runde ville sikre mig en solid præmie, så derfor var det noget uheldigt, at jeg lige skulle rende ind i Hector. Jeg tror bestemt ikke, jeg havde været uden chancer med hvid mod en spiller på ca. 2350, som jeg havde forventet at skulle møde. Nå, men i det mindste havde jeg ikke noget at tabe mod Hector, som vanen tro spillede meget skarpt og ofrede en officer for angreb. Jeg gik galt i varianterne og måtte ned. I efteranalyserne fandt vi ikke noget godt forsvar for hvid, men Fritz viste, hvordan jeg kunne have givet ham valget mellem enten at gå ind i en klar remis-variant eller at spille videre med en officer mindre uden tilstrækkelig kompensation. Lidt ærgerligt, da varianten ikke var svær at se, men gang på gang overrasker det mig hvor meget, man overser i kampens hede.

Min score blev dermed 6 1/2 af 11, hvilket gav en beskeden ratinggevinst på fem point. En tilfredsstillende turnering, hvor jeg fik kæmpet mig tilbage efter en dårlig start, og hvor partiet mod IM Nyback naturligvis var højdepunktet. Jeg er tilfreds med at have holdt mig over 2200 i min første turnering, siden jeg passerede grænsen (igen), men jeg har naturligvis ambitioner om at komme højere op.

Samlet vinder af turneringen blev inderen Sasikiran med 9/11, hvilket var særdeles velfortjent, selvom han nær havde tabt til det 12-årige mega-talent, Magnus Carlsen fra Norge. Peter Heine lå ellers til at vinde med 6 1/2 af 7 men mistede nok lidt af modet, da han på ærgerlig vis tabte til Sasikiran i 8. runde.

Og man kunne altså gennemspille det kommenterede parti her

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen