Jetsmark Skakklub

Artikler

Storken nød den hyggelige atmosfære i Danmarks ældste by Ribe fra sin trone på domkirken, og hvis den ellers havde taget lidt gode rytmer med fra de afrikanske himmelstrøg, så var det nok dem der satte sig til at rumstere i de spillere fra Jetsmark, der troppede op til Ribe EMT i weekenden den 25.-27. april for at forsvare farverne. De sørgede nemlig for at tage lige så mange gode resultater med hjem, som de var spillere til...

...dog var det ikke alle resultater der kom direkte hjem, idet nemlig den ene spiller, Tobias Punto Hoffmann, fløj videre til Tyskland i arbejds medfør efter sidste runde søndag. Tobias var i øvrigt, udover hans nye bil, primus motor for, at i hvert fald to af vi tre andre jetsmarkspillere deltog i turneringen. Tobias deltog nemlig i turneringen sidste år, og kunne varmt anbefale den med ord som 'megahyggelig' og 'kanonfine forhold'. Set i bakspejlet, så er der kun belæg for at sige at han underdrev!

Tobias skulle som sagt videre sydpå om mandagen, ned at underholde tyskerne med diverse foredrag om forskellige aspekter af (hvis jeg husker ret) business management, og havde fået den glimrende ide at lave turen til en blandet business- og skaktur. (Tobias har i øvrigt anskaffet sig samtlige Dvoretskys skakbøger, og dette var altså weekendens første realisering af dennes kombinationsøvelser) Stefan 'you-cannot-be-too-careful' Christensen og undertegnede kom med på dette wildcard (Bjarke Seriøs Jensen fik også tilbuddet, men havde forsømt at tilegne sig de prisværdige teknikker i 'Grøftegravning i metodisk perspektiv', og følte sig nødsaget til at indhente det tabte denne weekend. Skål på det.) og vi mødtes alle i Aalborg og fløj med lynets fart mod Ribe, og nåede således frem i fin tid, desuden rigere på viden om nordjysk radiohistorie.

Det var en fin og vindstille forårsaften da vi landede, og alt tegnede glimrende.
Jørgen Nielsen, turneringsansvarlig og klubformand i Ribe Skakklub, havde istandsat, at vi tre kunne sove i et lokale i en, til turneringslokalerne, tilstødende bygning, der havde alt det fornødne med hensyn til bad og toilet, ja sågar madrasser var der at finde, så vi behøvede ikke at tjekke ind på hverken vandrerhjem eller hotel, men kunne bare parkere bilen og vade ind og spille skak. Service!
Fjerde mand der deltog fra Jetsmark var Jens Ove 'jeg-er-ved-at-gøre-klar-til-at-ofre-et-par-bønder' Friis Nielsen. Jens Ove skulle i topklassen, en lukket IM-gruppe, dyste mod Steffen Pedersen, Klaus Berg, Ole Jakobsen, Kim Pilgaard, og svenske Emil Hermansson. I mestergruppen under var Stefan at finde i selskab med blandt andre den stærke juniorspiller Christian Kyndel Pedersen, og i gruppen under denne, (også mod blandt andre en god juniorspiller, Peter Leimand) skulle undertegnede prøve at kæmpe sig over 2100. Punto var at finde i næste gruppe, M4, også en mestergruppe, og der var dermed basis for fire førstepladser, hvilket jeg, uden at tage munden for fuld, kan sige at der faktisk ikke kun var teoretiske chancer for!

Bare en kort betragtning: i de fire øverste grupper var der repræsentanter at finde fra så forskellige steder i landet som Bornholm, Øbro, Brønshøj, Hillerød, Tønder, Jetsmark(!), Ribe, Tjele, Læseforeningen og Sydkysten (Fyn), Helsinge, Nordre (Århus), Esbjerg, Centrum (også Esbjerg), Fribonde (Flensborg), ja der var sågar et enkeltmedlem… de fleste 'gengangere', så vidt jeg kunne fornemme, så lad mig hermed slå fast at det er en attraktiv turnering.

Jens Ove lagde ud med, så vidt jeg husker, en fredelig remis som sort mod Ole Jakobsen, Stefan vandt som hvid over Lars Wilton, (det skulle vist nok have været en sej omgang - se det på partisiden), jeg forsømte som hvid at realisere en ren bonde til gevinst mod Peter Leimand, og nåede at komme i alvorlige problemer i tidnøden, hvorefter dog en tårnafbytning gjorde at det hele mundede ud i et remisagtigt uligefarvet løberslutspil, der efter en lille smule dramatik resulterede i at blot de to majestæter stod tilbage. I M4 lagde Tobias ud med en kampremis som sort mod en af de to klare ratingfavoritter, Ole Østergaard. Tobias stod i overkanten hele partiet, han havde en klar positionel gevinst på brættet det meste af tiden, men fik ikke sat det afgørende stød ind (et lille indbildt problem med kombinationer), og ved anden tidnød strandede det så tykt i remis, måske nærmest ugunstigt for Tobias, at han næsten måtte tage imod remistilbuddet fra modstanderen, der dog var i meget fæl tidnød. Det plejer vist nok at være kutyme at 'give remis' i den slags stillinger, men som Tobias' argumentation går, så er tiden vel en næsten ligeså gyldig afgørende faktor som stillingen på brættet (næsten lige så gyldig, når man ser bort fra mat på brættet, og utilstrækkeligt materiale til at sætte mat med) og hvis ens modstander ikke har tid til at spille korrekt i en stilling, hvor vedkommende måske endda står bedst, (måske fordi han eller hun har brugt for meget af sin tid på at prøve at finde et afgørende træk), hvem siger så, at man ikke må have lov til at udnytte denne (tids)fordel til gevinst, som man ville prøve at udnytte en merbonde på brættet??
Det er selvfølgelig svensken, dette tiltag kommer fra, og det var da også svensken Tobias hentede inspirationen fra, da hans modstander i en anden turnering hinsidans for nogen tid siden, efter at have modtaget et remistilbud fra Tobias i en stilling man normalt vil kalde for 'en død remis', kiggede først indgående med sammenknebne øjne på Tobias' ur, dernæst op på Tobias selv, og beregnende konstaterede: "Näääääääh - du har inte so mycka tid!", hvorpå han spillede videre. Nå, blot et lille indslag i et af de mere modeprægede fænomener i skak - for nu at bruge et helt 'hallo' ord (som de siger på Fyn) i forbindelse med skak.

Men der var altså kamp til stregen i runde 1 på næsten alle vore brætter, og med så god en start var det tre gutter (Jens Ove var inviteret til turneringen, så der var arrangeret anden overnatning for ham) ved godt humør, der snart tog livtag med soveposerne (efter lang tids kamp med luftmadrasserne)...

LØRDAG...

...morgen stod den på et sundt og nærende morgenmåltid hos de lokale bagerjomfruer, der absolut formåede at kalde på appetitten.
Vi spiste i det tilstødende lokale, og blev underholdt dér af en mand der havde boet i Ribe i tredive år, og som gav os historien om fængslet og flasken hele to gange. Min modstander kom et kvarter for sent og havde tydeligvis også slået sig på flasken mange gange, den nat i Ribe (det kunne ske for selv den bedste), og mod ham vandt jeg et miniature parti, som kan ses på partisiden.

Jens Ove ruskede i lang tid i Steffen Pedersen i et slutspil, der dog mundede ud i, at Jens Ove måtte give remis, selvom han havde tårn + 2 bønder mod springer + 3. Jens Ove betroede mig følgende på gangen, efter at jeg havde været inde at se hans stilling efter de første ca. femten træk: "Ja nu er det lidt svært for ham at spille. Jeg står godt. Nu skal jeg vist snart til at ofre et par bønder...". Altid et godt tegn når fordelingen af bønder er ulig i Jens Oves partier, men kredit til Steffen Pedersen for hans gode forsvarsspil.
I det hele taget sluttede mange partier remis i topgruppen, men jeg skal hilse at sige at det ikke var uden kamp.

Stefan pressede med de sorte klodser Christian Kyndel Pedersen, men man enedes sluttelig om remis. I denne runde tog Tobias med de hvide også bladet fra munden, og vandt forholdsvist ubesværet over højestratede i gruppen, Rune Andersen fra Bornholm.
Jeg så desværre ikke så meget af det hele selv, idet jeg benyttede overskudstiden fra min lynsejr til at knalde brikker i. Tobias kom dog og vækkede mig på det groveste og slæbte mig ned i det lokale pizzatempel, hvor han i øvrigt udpegede en af gæsterne som stamkunde; altså en han kunne huske fra sidste år. Meget imponerende.

Anden runde lørdag blev for mig at se en typisk 'russisk roulette' runde, i og med at alle var trætte efter dagens første parti. Nogle var dog så fornuftige at begrave pistolen med det samme og tage ud at stifte bekendtskab med Ribes natteliv, således Jens Ove og Klaus Berg. Men Stefan vandt som hvid et langt parti mod en anden Fries Nielsen, nemlig Poul Flemming fra Esbjerg, i et parti, skønt objektivt hurtigt afgjort til Stefans fordel, fyldt med tricks til det sidste.

Undertegnede førte de hvide brikker med usikker hånd mod Tjeles karismatiske skakikon, Claus Rossen, der snød mig ind i en dårlig benoni. Efter en ugunstig let officersafbytning revnede mit lokum, og jeg begyndte for alvor at se min stilling blive oversvømmet, men jeg formåede at holde balancen til den gensidige tidnød, hvori Rossen satte sin fordel over styr med en tårnafbytning. Min stilling var solid da jeg tilbød remis, og Rossen tænkte men forsøgte, kun for i trækket efter at sætte sin dronning tilbage med tilbud om dronningafbytning og remis, men jeg havde øjnet en god tidnødschance, der så ud til at vinde en ren bonde og forhåbentlig lukke stillingen op for løberparret, så jeg returnerede pistolen til Rossen, der var ved at lave et direkte tabstræk, men besindede sig i sidste øjeblik efter en ustabil grimasse, og sendte en kamikazespringer på min løber, hvilken efter tidnøden, trods merbonde til mig, viste sig at have været en uundværlig brik. Nu var det pludselig mig der sad med pistolen i hånden.
Med min konge på gyngende grund og mattrusler flyvende om ørerne skyndte jeg mig at tilbyde remis, men sådan skulle legen ikke være, da jeg næsten ikke var i stand til at røre mig ud af flækken, og kun kunne se til mens Rossen skabte sig en fribonde, fordi min dronning var bundet til forsvaret af min elegante pande-løber på h1. Jeg fandt en god praktisk chance, hvorved min konge dog blev eksponeret for en masse skakker, der slavisk kunne have ført til mat sådan en 3-4 gange, men det skal siges at det var meget lange matvarianter, der ikke er helt lette at se i begyndende tidnød.
I forrygende gensidig tidnød for anden gang blev jeg nødt til at ofre min løber på Rossens fribonde, men fik endnu en bonde oveni, og efter at sort fejlagtigt byttede koner, burde det have mundet ud i remis, da mine fire stærke centrumsbønder fint matchede sorts lamme løber og to uforbundne bønder. Rossen trådte forkert, og en del lynskaktræning på nettet kom til sin ret, og jeg fik en ny dronning og hele pointet.
Rossen var selvsagt en smule ærgerlig, men sådan er skak nu engang: et spil hvor det af og til er nødvendigt at tage den praktiske chance frem for den objektive, og på den baggrund skammer jeg mig ikke over at vinde sådan et parti, selvom jeg uden diskussion flere gange havde været helt væk ved korrekt sort spil. Nå ikke mere herom, lad mig bare fastslå at det også er et meget godt eksempel på de herlige tilfældighedselementer der kommer ind i spillet med 2 runder på en dag.
Grundet ovenstående parti nåede jeg ikke at få noget indtryk af Tobias parti, men mener at huske at Tobias vandt uden stor hurlumhej med de sorte, var mit indtryk, over Lars Møller Larsen. Flere gode ratingpoints i tasken.

Fra en skyfri himmel vandt undertegnede i øvrigt en bog, Jacob Aagaards 'Excelling at Chess', i et lotteri tilegnet alle de deltagende, til hvem der yderligere faldt et halvt dusin glimrende sponsorpræmier af rundt omkring.

Efter at have været ude at indtage lidt pasta, og måske en enkelt øl for at hjælpe på blodtilførslen, gik vi til køjs og sov benhårdt til næste morgen...

SØNDAG...

...hvor vi naturligvis også sov lidt længere end vi burde have gjort. Men vi ville ikke misse bagerbrødet, og vi var kampklar en lille smule over starttid.
Jens Ove var frisk og oplagt efter en 'bette bytur' og smadrede fuldstændig svenske Emil Hermansson med de hvide...(Se Jens Oves partier på Ribe Skakklubs hjemmeside - under ->Partier->Ribe EMT)
Stefan havde hvid mod Ole Bønnelykke og fik et, vist nok objektivt set ukorrekt, officersoffer smidt i hovedet, men praktisk set var det virkelig godt og anvendeligt. Plus, det vinder et psykisk slag at turde spille sådan. Tror Stefan var tæt på at rede sig ud, men måske han på et tidspunkt vedlægger partiet kommenteret...(?)

Ligesom for Stefan blev fjerde runde også for mig turneringens bundpunkt: vidste at min modstander spillede stonewall, men havde ikke forberedt mig ordentligt, hverken før turneringen eller aftenen før, så jeg fik en overraskelse da Morten Rud slog min bonde på c4 med sin d5-bonde, ikke decideret typisk for stonewall så vidt jeg ved, men helt sikkert et godt træk i den faktiske stilling. Jeg brugte alt for lang tid på at finde ud af mit svar (det første træk jeg kiggede på forkastede jeg fordi jeg syntes det så utilstrækkeligt ud, og brugte en halv time på at lede efter fordelsvedholdende fortsættelser, men fandt intet, og endte med at spille den første indskydelse. Ak. Sådan går det lidt for tit.) Min stilling var sådan set nogenlunde spillelig herefter, men psykologisk var jeg helt nede, og desuden er det aldrig sjovt at spille stillingstyper man ikke kender noget til, så på den baggrund havde min modstander stor fordel, og efter at have forkastet en vital dronningafbytning, og et par unøjagtigheder og deciderede fremprovokerede fejl, sprængte Rud min stilling med et tematisk f5-f4, og selvom han gav mig lidt længere snor end jeg burde have haft kom hans gevinst aldrig rigtig i fare.
Tobias saksede videre med en (om jeg husker ret) hurtig sejr over Klaus Brandt, forrygende! Desværre har han vist nok sat sine partier til i mellemtiden, så vi får nok ikke lov at se et af dem.

Femte og afgørende runde; Jens Ove fik efter 27 træk en fin stilling med merbonde mod Kim Pilgaard, men følte sig vist ikke helt i stødet, og man vil jo også gerne være hurtigt færdig med sidste parti, så han tog imod remistilbuddet, sluttede på tre points, og dermed en tredelt førsteplads med Ole Jakobsen og Klaus Berg. En god stabil turnering.

Stefan vandt med sort over en Jesper K.-Jensen, i et højst mærkværdigt parti, hvor hvid spiller en syret variant der taber en bonde uden rigtig kompensation, men fortsætter med at spille på gevinst. I et skarpt dronning + tårn og bønder slutspil stod Stefan mest solidt, og efter at have rusket i hvids konge i et stykke tid trådte denne forkert, og Stefan afgjorde meget kontant. En andenplads med 3½ efter Christian Kyndel, der sluttede på 4, og en stor ratingfremgang for Stefan, der lagde sig op på 2199... hvad der dog generede ham gevaldigt, da han ikke har været over 2200 i snart fire år... men det kom han så med vores ulyksalige oprykningskamp! Meget flot resultat af Stefan!

Tobias blev forholdsvist hurtigt færdig med sidste runde, hvori han havde sort mod Hans Christensen. Begge spillere formåede vist nok at tilbyde remis flere gange end tre under partiet... først Tobias to gange, men efter to afslag blev Tobias indædt og ville vinde, (noget med at inspirationen kom fra Jan Nordenbæks attitude mod mig i sidste runde til DM, uden at komme mere ind på det). I hvert fald spillede Tobias i lang tid på gevinst, og fik noget der lignede det på brættet, men havde svært ved at realisere det, og lige pludselig var jeg bange for at fordelen var røget over på den anden side af brættet… jeg hverken så eller turde se mere, og pludselig var man enedes om remis, en kanonturnering af Punto, der vandt gruppen med 4 points! Spændende at se om Dvoretsky laver en massiv, 'deep impact' på Tobias!

Undertegnede skulle have en gevinst i sidste runde med de sorte mod Iver Poulsen, for at slutte som enten 1'er eller 2'er. Rossen og Rud mødtes i sidste og tog remis rimeligt hurtigt, og da de begge sluttede på 3½, ville jeg med et point nå op og være med i bunkebrylluppet. I en skarp udgave af Caro-Kann vandt jeg en vigtig bonde, og efter dronningafbytning fik jeg lille fordel, men det var kompliceret at holde fast i bonden, som hang lidt samtidig med at jeg skulle have brikkerne fornuftigt i spil, og jeg brugte til en afveksling alt for meget tid. Så da det endelig blev til en klar fordel, begyndte tiden at trykke, og snart fik jeg lavet en megasvækkelse i min stilling, der i tidnøden kunne have ført til at jeg tabte, men jeg holdt akkurat skindet på næsen og klarede mig ud i et slutspil med tre mod to, og tårn og springer mod ditto, men bønderne var på samme fløj, og min kongestilling var udsat, så trods forsøg på at realisere bonden tabte jeg den, og tilbød remis i en svagt ugunstig stilling, hvor min modstander kunne have forsøgt sig på tiden.
Altså en ok tredjeplads til mig med tre points, og en god weekend i en af Danmarks allermest idylliske byer!

I øvrigt havde Jørgen Nielsen sørget for (faktisk betalt for!) at der stod et værelse på vandrerhjemmet til rådighed for Stefan og jeg, hvis vi efter sidste runde skulle være ude af stand til at nå sidste tog hjem, og det var en dejlig komfort at have i sidste runde, så tankerne ikke kredsede om hvor man monstro ville komme til at tilbringe natten. Så selv om vi vist nok fik betakket os, vil jeg også her gerne sige tak for et stort, nærmest unikt engagement fra turneringsledelsens side.
Det endte også med at vi nuppede vandrerhjemmet, så storken spankulere rundt på en mark ved åen, og fik stablet et skakspil på benene af et dambræt, nogle dambrikker og diverse sølv- og guldmønter, og tog hjem med et tog næste morgen, hvor vi kom til at snakke med svenskeren fra IM-gruppen, der viste sig at fungere som sekundant for Ivanchuk, der få dage senere deltog i Sigeman-turneringen, der delvist afholdtes i Malmö, delvist i København, og havde dansk deltagelse af Curt Hansen, Peter Heine Nielsen og Sune Berg Hansen.

Men altså, jeg kan varmt anbefale Ribe EMT, og glæder mig personligt til at møde frem igen næste år, hvis jeg har mulighed for det.
God sommer!

Og for en sikkerhedsskyld: de to kommenterede partier her

Mail fra arrangørerne:

Hej Allan/Jetsmark!
Igen i år var det en kæmpe fornøjelse at have Jetsmark med et tungt fingeraftryk på vores turnering!
Jens Ove kender vi alle, men Henning Lau Rasmussen og Stefan Christensen repræsenterede jeres klub med stor spillestyrke og ikke mindst en klar glæde ved arrangementet og smittende glad og rolig adfærd. De to knægte vil vi høre mere til!
Tobias er naturligvis drivkraften og klarede både at vinde sin gruppe og styre en stor del af det sociale liv under turneringen!
I 2002 havde han tre helt unge spillere med i Ribe. Hvis I hyler på os, bliver vi nødt til at komme til Nordjylland til jeres næste arrangement!
Venlig hilsen fra Ribe Skakklub
Jørgen Nielsen

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen