Jetsmark Skakklub

Nyheder

Jubilæum i Lille Norge. 30. september 2014

 

Til nuværende og tidligere jetsmarkere, støtteforeningen, forældre m.v.:
"Jetsmark Skakklub fylder 25 år, og det skal fejres!  Det finder sted lørdag den 11. oktober på lejrskolen i Lille Norge (Kordalsvej 13, 9493 Saltum), hvor man er velkommen fra om formiddagen.
 Der afholdes en officiel reception kl. 13 efterfulgt af en festlig dag. Der vil være mulighed for at overnatte. Kig forbi - det bliver en fantastisk dag!"

Alle andre er selvfølgelig også velkomne til receptionen, og man kunne sagtens forestille sig at der blev lidt hyggeskak efterfølgende. 

Send gerne lige en besked hvis I kommer på mail bjarne.soendergaard@skolekom.dk, så vi kan få handlet ind i passende mængder.tlf 41913098.

Følgende har allerede meldt deres ankomst:   Bjarke Jensen, Jakob Rathlev, Andreas Wive,Anders Helledie,Henning Rasmussen,Christian Grubert, Tommy Clausen, Martin Bækgaard, Allan Rasmussen, Lasse Luther, Rasmus Petersen,Tobias Hoffmann, Merete Hoffmann, Helene B Søndergaard, Elsebeth Søndergaard, Bjarne Søndergaard.

Jeg håber, at en del af vore gamle spillere også finder vej til Lille Norge. Der er jo rigtigt mange, der har startet op for Jetsmark i de 25 år.

 

Skrevet af Bjarne Søndergaard | Kommentarer (0)

DM Allan Stig Rasmussen...! 20. april 2014

Allan kan føje endnu et DM til CV'et efter en flot sejr i årets DM-Landsholdsklasse i Rebild Bakker - kæmpe til lykke til Allan! Det var Allans 3. DM af slagsen efter sejrene i 2010 og 2011.

Sejren bliver ikke mindre imponerende af, at Allan var 5. seedet med en forventet score på 4,75 - og den klare vinderscore på 7/9 points (inkl. sejre over alle tre stormesterkollegaer i feltet) betyder samtidig, at han er tilbage på ca. 2522 i rating. Dermed skulle den sidste tvivl være udryddet ift. om han udtages til OL-holdet, der skal til Tromsø senere på året.

Spillet undervejs var vanligt underholdende, og selvom Allan (forståeligt nok) ikke var tilfreds med alting, må man sige, at hans stil netop er at spille hårdt til og ville noget på brættet hver gang - hvilket er en DM værdig og gør ham til en fortjent publikumsfavorit.

Endnu en gang et STORT TIL LYKKE til Allan - vi glæder os til at fejre dig, når vi også fejrer klubbens 25-års jubilæum senere på året!

Update 21. april: Klubbens farver var også repræsenteret i Kandidatklassen, hvor Bjørn med 4½/7 opnåede en delt 3. plads, der samtidig udløste titlen af Juniordanmarksmester - til lykke! - mens Lasse Luther debutterede i det hårde selskab med 1½/7. Henning var med i Mestergruppen G7-1, hvor 3/7 var lige beskedent nok, selvom Henning jo er en rar fyr ;-)

(Foto: Thomas H. Vestergaard / dsu.dk)

Skrevet af Jakob Rathlev | Kommentarer (0)

Jetsmark 2 - Holstebro 9. marts 2014

Sidste runde i divisionen...
 
Det var med ryggen mod muren, at Jetsmarks gæve drenge drog mod Randers for at spille sidste runde i 2. division, gr.4 mod Holstebro denne søndag (2/3-14).
Godt nok lå man på en 4. plads inden runden, men med 4 hold a point på 22 point, var det kun matchpointene, der adskilte de fire hold fra hinanden. Så det var snært.
 
Med 4-4 over hele linien, ville holdet altså være sikret en sæson mere i 2. division, hvorimod et nederlag mod Holstebro, der lå lige efter i tabellen
kunne betyde en rutschetur i tabellen og i sidste ende måske endda ende med en playoff-givende 6. plads eller værre endnu, en nedrykningsplads, som 7. pladsen
ville betyde. 
 
Lodtrækningen ville dog, at Jetsmark og Holstebro på hhv. 4. og 5. pladsen skulle mødes, SK1968 på 7. pladsen skulle møde nr. 3, Skive og Aalborg skulle møde det suveræne tophold Herning. Og agterlanternen Kjellerup skulle op mod veteranerne fra Randers.
Så en 4-4 kunne være godt for begge hold pga. matchpointene.
 
En uofficiel taktik om en hurtig 4-4 var blevet diskuteret på forhånd med bla. Rathlev, men kommunikationen ud til tropperne var desværre ikke sket, så der blev kæmpet fra start af.
 
Bræt 1:
Henning havde desværre overhørt taktik-snakken og gik lystigt til makronerne. Jeg så desværre ikke så meget af partiet, men til sidst havde Henning et tårn mod modstanderens løberpar, der pegede ned mod Hennings kongestilling. Da Henning fraveg dronningafbytning slog modstanderen kontra og lavede en slem dobbelttrussel, der desværre betød enden for Henning. Det var en meget brødebetynget Henning efter partiet, der afventede de andre resultater.
 
Bræt 2+3:
Brødrene Nielsen fulgte taktikken og tog hurtige remiser.
 
Bræt 4:
Tobias spillede et glimrende parti, hvor man endte i et ensfarvet løberslutspil. Desværre fik modstanderen en list ind, der vandt en bonde
og dermed partiet. Tobias var mildest talt irriteret på sig selv efterfølgende. Humøret blev ikke bedre da AaB-kampen endte 0-0.
 
Bræt 5:
Det var en lidt vingeskudt holdkaptajn, der satte sig til brættet for at spille sidste runde, og skønt han havde hørt taktik-snakken inden partiet, blev der spillet til i Lasses parti. Han endte med løber-par mod springerpar i slutspillet og pressede modstanderen godt i bund. Modstanderen slog kontra og efter Lasses satsede e6 kunne det gå begge veje. Så man enedes om remis.
 
Bræt 6:
En kombination af manglende kampgejst, ventende arbejdsopgaver og en forudgående deltagelse i taktiksnakken udmøntede sig i en hurtig remis (dog langsommere end Jan N) for undertegnede.
 
Bræt 7
Vores topscorer Lasse spillede for at kravle tilbage over den psykologisk vigtige grænse på 2000 i rating - og så selvfølgelig en sejr for holdet. Lasses modstander havde tydeligvis fundet 
en inspiration til hans åbning, da deres åbning fulgte den på bræt 6. Da Lasses modstander blev nødt til at tænke selv efter den hurtige remis i min kamp, gik det galt. Man endte i et uligefarvet
løber+tårn slutspil, hvor Lasses DM-vindende spil gjorde forskellen. Lasse blev topscorer med 5,5 af 7 og kan se frem til at holde sommerferie med 2000+ i rating.
 
Bræt 8:
På bræt 8 skulle Morten forsøge at skaffe sig årets første point og undervejs så det heller ikke lovende ud for Morten, da modstanderen havde presset ham langt tilbage. Da resultaterne fra de andre
matcher begyndte at løbe ind, måtte Morten dog ud over stepperne da et nederlag ville betyde omkamp. Morten fik åbnet op for stillingen og modstanderen begyndte at bruge rigeligt med tid.
I hvad der blev sæsonens sidst afgjorte parti lykkedes det sågar Morten at få modstanderen til at bruge så meget tid, at vingen faldt og vi kunne notere en 4-4 på holdkortet.
 
Med 4-4 mod Holstebro, og de andre resultater, der flaskede sig, endte vi dagen hvor vi startede - på 4. pladsen i kraft af et matchpoint mere end netop Holstebro.
 
Så der er søndagsskak igen efter sommerferien. smiley

Skrevet af Tommy Clausen | Kommentarer (0)

Skive - Jetsmark II 24. februar 2014

Der var lagt op til et spændende opgør, da vi besøgte Skive. Vi lå nummer 7 inden kampen, men det var dog meget tæt. Så det var nu, vi skulle til at bevæge os op over stregen, og det gjorde vi!

Henning fik på 1. brættet, en rodet stilling med hvid. Det lignede at modstanderen var ovenpå. Men et eller andet skete der, og det så ud til at Henning var kommet ovenpå. Kort efter tidskontrollen sluttede partiet dog, ved at modstanderen tog en evigskak. Et meget spændende parti! ½-½

Tommy parti blev med sort en kort affære. Det lignede sort måske var lidt ovenpå, men manglede en god plan, og der blev taget remis. 1-1

På 3. brættet sad Jan med de hvide klodser. Det så ud til, at Jan fik et stærkt angreb (Jan-style!), og derfra gik det kun en vej! 2-1

Tobias fik en meget spændende stilling, hvor han havde snuppet et par bønder, men modstanderen havde tilgengæld det der kom til at blive en afgørende angreb. Det så ud til, at Tobias kunne have reddet sig, men måtte til sidst kaste håndklædet i ringen. Ærgeligt... 2-2

Undertegnede have hvid på 5. bræt. Det blev en ret hurtig forestilling, hvor jeg efter 12.. Tc8? fik understående stilling.

13. Sxf7! og partiet var sådan set ovre. Thor prøvede lidt endnu med 13.. Dc7, men måtte give fortabt i træk 17. 3-2

På 6. bræt sad Tommy C. Han fik hurtigt udlignet med de sorte klodser, og endte med et helt lige slutspil. Men Tommy ville ikke nøjes, og endte med at tabe hele pointet (måske en gave til en nybragt far!?)... Øv bøv! 3-3

Simoni spillede med hvid en lukket sicilianer. Det blev et meget underligt parti, og dagens længste. Det ud til at være meget i balance langt hen ad vejen, men pludselig blev det meget kompliceret. Simoni endte op med en kvalitet ekstra, og derefter så der ikke ud til at være nogen slinger i valsen! 4-3

Dagens største overraskelse, fandt sted på 8. brættet, hvor Louise med sort vandt! Det så ud til at Louise havde godt styr på det, det meste af vejen, og da hun til sidst vandt en officer var partiet slut. SÅDAN! 5-3

Sejren rykkede os fra 7. til 4 pladsen! Men vi ligger dog 4 med 22p, hvor vi dog har et ekstra matchpoint. Det ligger op til en spændende sidste runde på søndag!

Skrevet af Lasse Luther | Kommentarer (0)

Jetsmark 2 - Kjellerup 30. januar 2014

Simoni bringer følgende referat fra i søndags:

I søndags var der lagt op til et opgør, som man desværre kunne kalde en bundgyser. Jetsmark 2 tog imod Kjellerup, og banen var kridtet op på hjemmebane. Vores chancer for, at overleve skulle forbedres med en storsejr.

Henning foldede sig, på filosofisk vis, ud på med de sorte klodser, men kom hurtigt ud i en stilling, hvor han var nede med en bonde uden tilstrækkelig modspil som kompensation. Bondetabet udviklede sig til ét mere, som dog blev genvundet. I sidste ende resulterede det i et slutspil, hvor Henning manglede en bonde til fordel for et STÆRKT løberpar. Det skulle blive nøglen til en rutineret remis fra hans side. ½-½

Tommy N gik til angreb med de hvide brikker mod en modstander, som gjorde ligeså. En lige kamp udviklede sig til en bondegevinst, og med en smart kombination fik Tommy låst modstanderes sidste officer i hjørnet, og kunne efterfølgende trække sejren. 1½-½

Jan spillede sprudlende i åbningen, med hans klassiske ofre. Kampen udviklede sig videre, mens Jan indså, at han stillede sig tilfreds med en remis med de sorte klodser, hvilket blev resultatet. 2-1

Tobias kom ud af åbningen med et godt udgangspunkt og stod fornuftigt gennem hele partiet. Da brikkerne blev afviklet lavede Tobias en manøvre der fik afbyttet tårne med bondegevinst. - samtidigt med, at parterne kun stod tilbage med en officer hver, i et slutspil med mange bønder. Det kørte Tobias sikkert hjem. Stærk sejr. 3-1

Luther kom ud i en meget åben stilling med de sorte klodser. Luther spillede fornuftigt, og fik taget overtaget med de sorte brikker mod en spiller, der samtidigt afgav den hvide fordel. Det udviklede sig til en taktisk klassiker (Luther-edition) med flere brikker i slag, gafler, ofre og alle andre udtryk skakken kan levere i én og samme stilling. Luther fik dog på sædvanlig vis udløst det til en stilling, hvor han var ovenpå og foran med en bonde. Det hjalp også ekstra, at modstanderen glemte at vi spiller på tid, men Luther stod i forvejen langt over. Sådan! 4-1

Tommy C spillede mod en modstander, som for starten havde ladet sig inspirere af engelske hold, som Stoke og Chelsea; Man parkerer bare bussen foran målet (kongen). Den taktik fungerer dog ikke lige så optimalt i skak, og Tommy fik hurtigt brudt op med en kvalitetsgevinst og en sikker kvælning af modstanderens smuldrende stilling. 5-1

Simoni spillede med de sorte brikker mod en blanding af mange åbninger mod siciliansk. Dog var han i gavehumør, og gav modstanderen chancen for, at tage kontrollen fuldstændigt. Modstanderen var dog ikke skarp nok og med (en lille smule) korrekt forsvarsspil udviklede det sig til en klar fordel, som ledte over i et vindende slutspil med bondegevinst og aktive officerer. Modstanderen opgav, da han stod til at tabe en officer, som ville forcere kampen fuldstændigt. 6-1

Louise kom godt fra start med de hvide i en aktiv åbning med fornuftigt spil. Det gjorde det bestemt også bedre, at modstanderen valgte et MEGET tvivlsomt kvalitetsoffer, langt væk fra egne officerer. Louise forsøgte, at udnytte gaven, og var tæt på en stilling, hvor der simpelthen var overtal med en kvalitet. Desværre snublede hun til sidst, og måtte se sig mat. Øv, en sejr var fortjent! 6-2

Dermed leverede Jetsmark 2 en stærk og fortjent sejr på 6-2, som bringer os højere op i tabellen. Kan vi afslutte turneringen med gode resultater, overlevelsen sikret. WELL DONE !!

Skrevet af Lasse Luther | Kommentarer (0)

 

Kodet og designet af: Allan Stig Rasmussen