Opdatering af point 14. december 2005
Så er rating og point opdaterede
JGP-Rating JGP-point
Der var nisse- og julestemning ved stævnet i Jetsmark Det er en af vore ældste traditioner,
så den forsøger vi at holde fast i.

1. holdet ustyrlige! 12. december 2005
Tavler fra Fibertex JGP Jetsmark 11. december 2005
JGP-tavler og kandi-omkamp 8. december 2005
Tavlerne fra Aalborg er endelig at finde på siden, dog kun til download, læs på siden hvorfor.
Stefan har spillet omkamp om en plads i næste års landsholdsklasse (der jo skal afvikles i Aalborg, og så vidt jeg har hørt, vil stævnet foregå på 'den gode gamle' måde; hurra for det!). Vi havde spillet et par træningspartier over nettet inden, specielt for at få afprøvet den underlige 25+10-betænkningstid, som Stefan dog forresten er forholdsvis glad for pga. tillægstiden, inden det gik løs. Åbningsforberedelserne var efter sigende også ganske udmærkede, og han har fortalt der var stillinger til klart flere points, end de 1 af 4 han fik. Det rakte kun til en delt 4. plads i det hårde selskab, og det er han naturligvis ikke helt tilfreds med. Men sådan går det jo i hurtigskak, og til gengæld er han usædvanligt giftig i holdturneringen, så måske pladsen i LH bliver sikret i foråret i stedet...
Turneringstavlen fra omkampen kan findes på Greve Skakklubs hjemmeside.
DM-succes for Jetsmark 28. november 2005
Individuelt DM i skoleskak var en markering af den fremgang, vore skoleskakspillere har haft i styrke. Det har altid været lidt i bølgebevægelse med topplaceringer, for det tager lang tid at "uddanne" en god skakspiller. Men med et hold-dm-mesterskab i foråret og et par resultater i Odense, der næsten fik klokken til at ringe, må vi siges at bevæge os op mod toppen igen indenfor skoleskak.
Selvfølgelig ærgrede Morten Randrup sig over sin ligeved og næsten 3. plads, for dels havde han fine muligheder i "finalekampen" og dels havde han overflødigt givet et point væk i en af de første kampe.
Lasse Simoni fik også bronze, men måtte allerede efter førstedagen se sin mulighed for NM-billet forsvinde, men han mødte alle de bedste, og havde stor ære af sin deltagelse.
Andreas V. Larsen gjorde det også utroligt godt med at være helt fremme efter 1. dagen, men da han røg ind i de helt tunge drenge på 2.dagen var det sket. Og de sidste 4 kan også være deres indsats bekendt.
![]() |
| To bronzemedaljer til Jetsmark Skoleskak ved Lasse Simoni (t.v.) i D-gruppen |
![]() |
| og Morten Randrup (også t.v.) i E-gruppen. Til lykke. |
| Gr. | Navn | Pts. |
|---|---|---|
| A | Mathias Ringberg | 3½ |
| B | Louise Højen | 3½ |
| C | Andreas Larsen | 4½ |
| D | Lasse S. Nielsen nr.3 | 5½ |
| D | Lasse Luther | 4 |
| E | Morten Randrup Nielsen nr.3 | 6 |
| E | Jonas Søndergaard | 4½ |
Se slutresultater på turneringens hjemmeside: http://skoleskak.dk/dm2005
www.epinion.dk
